Jeg er simpelthen nødt til at ytre min forargelse over de danske medier. I tirsdags var jeg vidne til endnu en god historie. Modermælk er usundt for børn, der er ældre end 4 måneder. Årsag: De danske kvinder er fyldt med kemi. Endda udtalt af en ekspert.
Først og fremmest er jeg træt af hurtige konklusioner. Ja – der er en del kvinder, der er fyldt med kemi – og ja, det kan være meget usundt for et lille barn at få alt for meget kemi ind i sig gennem mælken. Men så hellere oplyse om denne sideeffekt frem for at gøre tusindvis af kvinder usikre.
Amning er godt for et lille barn. Mælken indeholder alt det, som dit lille barn har brug for. Inklusiv en masse der styrker immunforsvaret. Hvis der f.eks. er forkølelse i vores hjem, så producerer min krop antistoffer. Smilla har derfor aldrig været forkølet på trods af, at Tim og jeg har hængt med hovederne. Udover det så skaber det en utrolig nærhed til sit barn at amme. Jeg kan henvise til en masse kilder, der understøtter modermælkens positive sider – et godt overblik får du f.eks. på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
En gratis glæde
Modermælk er tilmed gratis, og man har den altid ved hånden i en passende temperatur, mængde og konsistens. Der er ikke brug for at koge og blande eller rense og sterilisere flasker og sutter.
Alle kan desværre ikke amme – og nogen fravælger det bevidst. Jeg respekterer alle valg. Men jeg er ked af, at medierne ikke fremstiller et sådant emne mere nuanceret. Især taget det faktum i betragtning – at de besidder en uendelig stor magt. Så til alle der læser dette – fokuser på at undgå kemi frem for at stoppe med at amme for tidligt.
Lidt om hvordan jeg lever i min ammeperiode:
- Jeg drikker ikke alkohol
- Jeg bruger økologiske cremer – og undgår parfume!!
- Jeg bruger mineralsk make up – jeg bruger http://www.smashbox.dk/
- Jeg maler ikke…
- Jeg får lidt lyse striber i håret – men jeg får striberne lagt, så de ikke kommer i kontakt med min hovedbånd
- Jeg spiser så vidt muligt sundt…
- Jeg bruger min sunde fornuft..
March 19th, 2009 at 8:36 pm
Rigtig godt gået – og skrevet!
March 20th, 2009 at 10:17 am
Julie gik også på samme måde, også unden graviditeten. Spiser omega 3 fiskeolie, jern, brugte e-mærke eller svanemærker, gerne økologisk også. ikke noget perfume, alkohol, cola light eller cola, økologisk frisør (der findes!!) osv. Nu at hun er færdig med at amme går det lidt bedre men alligevel, det er nogle gode vaner, hun har taget, og det har jeg også (adapt or die)
keep up the good work/milk